Jely huse logo

Nøglefærdigt hus

Hos Jely Huse bygger vi både nøglefærdige huse og råhuse

Dit eget hus, hvor du selv har bestemt, hvor mange rum der skal være, hvor stor en terrasse du har behov for, hvordan køkkenet skal indrettes, og hvor højt der skal være til loftet. Hvis du drømmer om at bygge dit eget, unikke hus, som passer netop til dine behov, forstår vi hos Jely Huse dig godt. Det er netop, hvad vi har hjulpet vores mere end 20.000 kunder med at opnå, siden vi startede vores forretning for 60 år siden.


Vi bygger både nøglefærdige huse, hvor du overlader byggeprocessen til os, ligesom du også har mulighed for at stå for dele af byggeprocessen selv. Uanset hvilken løsning du vælger, får du et unikt, individuelt tilpasset hus, som du har sat dit eget præg på.



Går du med overvejelser om, at din næste bolig skal være nybyggeri, hjælper vi hos Jely Huse dig gerne i mål.

Hvad er et nøglefærdigt hus?

Et nøglefærdigt hus er et andet ord for et hus, der er klar til indflytning. Når håndværkerne har lagt sidste hånd på huset, og både den indvendige og udvendige del af huset står helt færdigt, kan huset betegnes som ’’nøglefærdigt”. Du får nøglen udleveret, kan sætte den i låsen og åbne døren til dit nye, nybyggede hus – helt uden, at du har haft værktøjet fremme.


For at forstå konceptet bag et nøglefærdigt hus kræver det, at man forstår byggeprocessen. Det, der forstås ved konceptet, er nemlig, at man som bygherrer lægger en bestilling på det hus, man drømmer om, og så sørger en totalentreprenør for, at det bliver bygget. Man overlader altså selve byggeprocessen til entreprenøren og håndværkerne.


I modsætning til nøglefærdige huse findes råhuse. Et råhus består udelukkende af husets ydre skal, hvilket vil sige fundamentet, de bærende vægge og tagkonstruktionen. Resten af huset sørger bygherren selv for at bygge færdigt – på den måde har man mulighed for at spare penge på byggeprocessen, og man kan selv påvirke, hvordan huset skal bygges.


Kort fortalt er et nøglefærdigt hus et hus, man lader sin entreprenør om at bygge fra A til Z, og som man i sidste ende kan flytte direkte ind i.


Prisen på et nøglefærdigt hus

Hos Jely Huse bygger vi ikke typehuse, men derimod individuelle, arkitekttegnede huse ud fra dine ønsker og krav. Det gælder også, hvis du gerne vil have et nøglefærdigt hus, hvor du overlader hele byggeprocessen til os.


Fordi alle vores projekter er forskellige, kan vi ikke give en pris på forhånd – det kræver, at vi kender dit projekts størrelse, ønsker til materialer, mængden af arkitektoniske detaljer, tidsrammen m.m. Dog er vi kendte for at tilbyde faste priser på vores projekter, hvilket betyder, at du kan regne med, at prisen på dit husprojekt ikke ændrer sig efter underskrevet købsaftale.


Et nøglefærdigt hus er en dyrere løsning sammenlignet med at vælge et råhus eller en ordning, hvor du som bygherrer selv står for at bygge dele af huset. Til gengæld er man sikker på, at huset bygges i en ordentlig kvalitet af fagprofessionelle, og at man ikke selv skal finde arbejdshandskerne og værktøjet frem. Hvilken løsning man skal vælge, afhænger af præferencer, budget og håndværksmæssig snilde.


Læs mere om, hvad det koster at bygge et nyt hus.


Få et uforpligtende tilbud

Du er meget velkommen til at kontakte os, så vi kan få en snak om dine forventninger til dit kommende hus, og vi kan udarbejde et prisoverslag på baggrund heraf. Det er helt gratis og uforpligtende at få udarbejdet et byggebudget af os.


Hvis du gerne vil have indflydelse på byggeprocessen

For nogle mennesker er det rart at kunne lægge ansvaret for opførelsen af et husprojekt i hænderne på en fagprofessionel, mens det for andre mennesker er vigtigt at have indflydelse på byggeprocessen.


Uanset om du hører til den ene eller anden kategori, kan vi hos Jely Huse hjælpe dig i mål med dit husprojekt. Vi opfører flest råhuse, hvor bygherren vælger selv at stå for mange ting, men vi har også mange års erfaring med at bygge nøglefærdige huse, hvor vi varetager hele entreprisen.



Du kan vælge mellem følgende fire valgmuligheder, når du vælger at bygge hus med os:

• Nøglefærdigt hus

• Råhus

• Medbyg

• Selvbyg


Få bygget det hus, du drømmer om

Din vej til et nøglefærdigt hus – eller måske et hus, hvor du har indflydelse på byggeprocessen – starter altid med en uforpligtende samtale, hvor du kan fortælle om dine drømme, og vi tilsvarende fortæller om vores tilgang, og hvad du kan forvente, hvis du vælger at samarbejde med os. Vi er et familieejet byggefirma i Vejle med over 60 års erfaring – og vi vil med glæde også hjælpe dig i mål med dit projekt.

Kontakt os
Share by: